Saturday, 27 July, 2024

Vigtigheden af at udtrykke kærlighed til en parter – og idéer til hvordan


Vi har alle noget anerkendelsessøgende i os – det er en simpel overlevelsesøvelse, vi er givet med vores biologi. Som små børn er anerkendelse af flokken, som her udgør familien, nemlig lig med overlevelse, fordi vi ikke kan opretholde egne behov, før vi er ældre. Når vi bliver ældre, vil vi forsat søge anerkendelse, for nu har hjernen lært, at det er vigtigt. Vi søger den på arbejdet, mellem venner og i parforholdet. Og oplever vi ikke at få denne anerkendelse, så vil vi søge den andetsteds. 

Forelskelse versus kærlighed

Når vi er forelskede, så kommer vores indsats nærmest af sig selv – vi bobler over af glæde, når vi ser vores udkårne, og vi kan ikke skjule vores begejstring over vedkommende. Vi bekræfter og anerkender i et væk, og kærligheden kan både ses og mærkes. Når forelskelsen har lagt sig, så har vi kærligheden – denne kommer ikke af sig selv, men må vælges til hver eneste dag. Kærligheden er mere afbalanceret og rolig end forelskelsen er, hvorfor denne ikke udtrykkes lige så ekstraordinært og følelsesbetonet. Vi må altså aktivt gøre og sige det rette, så vores partner ved, at vedkommende er elsket, værdsat og anerkendt. Disse nøgleord er afgørende for et godt forhold, og vigtige for at holde følelserne ved lige og parforholdet sundt. 

Kærlighed har mange udtryk

Der findes mange måde hvorpå vi kan vise, at vi værdsætter vores respektive partner, og vi bør altid gøre os umage for at anerkende hinanden, når vi er i et forhold, vi ønsker, skal vare ved. Når vi ønsker at udtrykke, hvad vi føler, så er det vigtigt at kende den person, vi føler for. Føler din partner sig mest elsker, når du udtrykker dig verbalt? I så fald kommer du langt med søde beskeder, og kærlige ord. Har du derimod en partner, der sætter pris på at du gør noget ekstra og spontant, så kan du med fordel overraske vedkommende med en tur på en lækker restaurant. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Hvordan du vil udtrykke din kærlighed, er helt op til dig selv, men en god regel er, at disse udtryk skal afstemmes med din partners måde at forstå kærlighed på. Vi er alle forskellige, og vi må alle gøre os umage i parforholdet.